Pakkeforsendelser - en anden mulighed

I dette forum kan du oprette en tråd hvis du eks. skal bestille noget fra en butik hvor der er rabatter at hente hvis man køber meget. I kan så aftale flere at købe sammen og derved sparer penge. LÆS REGLERNE for dette inden du laver en fællesbestilling.
Brugeravatar
Suz
Opal
Indlæg: 3106
Tilmeldt: mandag, 04. februar 2008 02:23
Geografisk sted: Århus

Pakkeforsendelser - en anden mulighed

Indlægaf Suz » torsdag, 30. juni 2011 16:43

Jeg har for ganske nylig opdaget at GLS er et glimrende alternativ til den normale pakkepost ved PostDanmark.
Jeg skulle modtage en pakke, og kunne selv vælge mellem PD og GLS, og for mig (der nærmest ALDRIG er heldig at være hjemme, når pakkeposten kommer) var fordelen, at jeg kunne vælge at få pakken leveret i den nærmeste Brugs, der har åbent alle ugens dage til kl 19. Jeg fik både en email og en sms besked da pakken var klar til afhentning.
Udover at slippe for ventetid til kassen på posthuset, kunne jeg også returnere en af varerne om søndagen. Genialt, når man har lange arbejdsdage og ikke vil droppe andre aktiviteter lørdag, for at nå på posthuset i åbningstiden.

Jeg tænker, at det kunne være et godt alternativ til videreforsendelse af varer fra fællesbestillingerne, der ønskes fremsendt med forsikring eller har dimesion/vægt, hvor et maxibrev måske knap kan rumme varerne. Og ikke mindt fordi man kan finde en lokal distributør - kiosk, tankstation, brugs el. lign., der har lange åbningstider alle ugens dage og man derfor kan få sit guf i hus hurtigt.

Er der andre herinde, der bruger GLS? Jeg kan ikke se, at GLS har været omtalt tidligere, men det kan jo være en smutter.

Vil da også slutteligt sige, at jeg ellers ikke brokker mig over priserne hos PostDanmark. De har i en årrække mistet 10% af deres omsætning om året, så portoforhøjelser er et uundgåeligt onde, hvis man vil bevare et fornuftigt postvæsen.
Mvh
Suz

Brugeravatar
Krea
Diamant
Indlæg: 1153
Tilmeldt: søndag, 21. december 2008 00:12
Geografisk sted: København, Vanløse
Kontakt:

Re: Pakkeforsendelser - en anden mulighed

Indlægaf Krea » torsdag, 30. juni 2011 17:36

Jeg har også MODTAGET pakker via GLS, hentede dem i den lokale blockbuster, de har jo længe åbent hver dag, det er genialt.. :-) mht til at SENDE med GLS har jeg dog det indtryk at det er lidt dyrt? Men skal ikke kunne sige det. Indleverer man sine pakker i de samme butikker man kan afhente i? Jeg følger spændt med her om nogen har prøvet.

Brugeravatar
Inge Kristensen
Guldkoral
Indlæg: 2393
Tilmeldt: torsdag, 15. november 2007 15:18
Geografisk sted: Ulstrup
Kontakt:

Re: Pakkeforsendelser - en anden mulighed

Indlægaf Inge Kristensen » torsdag, 30. juni 2011 18:37

Jeg har kun prøvet at sende. Der vil jeg sige at min lokale GLS ikke var verdens hurtigste til at ordne det.

Nu er jeg jo også priviligeret ved at vores lokale brugs har en PostDanmark afdeling. Jeg kan hente pakker alle dage i brugsens åbningstid, men kun sende i postkontorets åbningstid.
Det passer mig storartet at sende herfra, så kan jeg købe ind samtidig, og køen er sjældent lang når jeg kommer lige før lukketid. For det meste har posten så også været der og afleveret de pakker/breve, der ikke kunne komme i postkassen.

Jeg ved dog at min søn bruger GLS meget, hans postkontor har altid lukket når han har fri og GLS kiosken er lige om hjørnet. Så vidt jeg husker er pakkerne også lidt bedre forsikret.


Tilbage til "Fælles bestillinger"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst