Vejledning til "button-knot"

I dette forum vil der komme diverse vejledninger fra forums moderatorer og brugere til hjælp for nybegyndere og andre der måtte søge hjælp til diverse smykke fremstillings teknikker.
Brugeravatar
perlemig
Æresmedlem
Indlæg: 4137
Tilmeldt: lørdag, 22. marts 2008 23:28
Geografisk sted: Kbh

Vejledning til "button-knot"

Indlægaf perlemig » torsdag, 23. juli 2009 01:21

Her er en vejledning til "button-knot".

Knuden kan stammes helt til en rund perler, eller strammes lidt mindre til en rondel med større hul, det bestemmer du selv.

Man skal øve sig lidt på denne, og den kræver sikkert et par "ommere", så find noget forholdsvist tyk tråd, 1,2-2mm, og øv med det. De røde X'er angiver, hvilken tråd der arbejdes med.

1: Læg din tråd som på billedet. jeg er højrehåndet, så venstre bruges til at holde med.
Billede

2: Sno tråden 2 gange rundt om din finger, ikke for stramt, du skal kunne arbejde med trådene.
Billede

3: Nu skal du bruge en spids tang. Du skal hente den venstre tråd, så den kommer over på højre side, men KUN en løkke, ikke hele vejen rundt!
Billede

4: Sådan
Billede

5: Nu skal din lange ende af din tråd ind igennem løkken
Billede

6: Drej nu arbejdet lidt på din finger, ind mod dig selv. Så vil du se, at der hvor du hentede venstre tråd, er der nu et x. Nu skal din arbejdstråd ind under venstre tråd. DU SKAL IKKE GENTAGE pkt. 3!
Billede

7: Så drejer du arbejdet lidt på din finger igen, og nu skal du gentage pkt. 3, hent venstre tråd over på højre side som en lille løkke, og arbejdstråden igennem løkken.
Billede

8: Efter de 3 steps, har du nu været hele vejen rundt. Din korte enden og din arbejdstråd ligger nu overfor hinanden.
Billede

9: Nu skal du til at "bygge op", det vil sige, at du nu skal væve videre i det arbejde, du allerede har lavet, så SAMTLIGE tråde i din ring til sidst bliver doblet op. Følg tråden og læg din arbejdstråd FULDSTÆNDIG som den tråd, du følger og hele tiden paralelt med hinanden. Start med at følge den tråd, der ligger umiddelbart til ventre for din lange arbejdstråd, den ses rigtig godt på billedet nr. 8. Drej din ring på din finger hele tiden.
Billede

10: Fortsæt dette væveri indtil der ikke er flere tråde i ringen, der er "single". De skal alle være dobbelte. Det tager tid, du skal jo HELE vejen rundt med samtlige tråde. Når du er helt færdig med at væve, vil du igen have din korte tråd og din arbejdstråd overfor hinanden
Billede

11: Nu skal du stramme arbejdet, så din ring bliver, som du ønsker. Enten som en lille kugle, eller som en rondel. Tag ringen af fingeren. Du tager med en tang fat i 2 parallelle tråde og hiver forsigtigt. Finder de samme tråde videre i ringen og hiver der. Løbende hiver du også i dine 2 løse ender. De strammer også arbejdet.
Billede

12: Lige så stille som du hiver i dine 2 ender, vil du nogen gange kun have én løkke at stramme i arbejdet, fortvivl ikke, det er helt ok. Da alle tråde i arbejdet skal strammes, tager det sin tid at nå hele ringen rundt
Billede

13. Til sidst har du den ring, du ønsker. På billedet har jeg lavet en lille kugle, da jeg har strammet helt til, hele vejen rundt
Billede

Men hvis du vælger at stramme lidt mindre, kan du lave en ring/rondel.
Billede

Klip dine ender af og lim forsigtigt enderne inde i ringen, evt. med lidt Hypo-lim.

OBS: Hvis du vælger at arbejde i læder, skal du passe meget på, når du strammer arbejdet. Du kan let komme til at knække læderet!
Støt Scleroseforskningen i Danmark - tak :o)

Brugeravatar
ChaserBall
Turmalin
Indlæg: 3615
Tilmeldt: mandag, 10. december 2007 13:20
Geografisk sted: Falster

Re: Vejledning til "button-knot"

Indlægaf ChaserBall » torsdag, 23. juli 2009 07:35

Tak Perlemig, den kan selv jeg følge. *smækkys*

Brugeravatar
Line
Admin (over perle)
Indlæg: 4675
Tilmeldt: torsdag, 11. januar 2007 22:55
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Vejledning til "button-knot"

Indlægaf Line » torsdag, 23. juli 2009 12:41

Cool det må jeg helt sikkert prøve!


Tilbage til "Vejledningsforum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst