Glasperler

Dette forum er tiltænkt nybegyndere og folk der vil lære hvordan de kommer godt i gang med selv at lave smykker. Her kan stilles spørgsmål og andre kan komme med gode råd.
AnneSkovsgaard
Ferskvands perle
Indlæg: 240
Tilmeldt: mandag, 16. august 2010 20:34
Kontakt:

Glasperler

Indlægaf AnneSkovsgaard » mandag, 28. februar 2011 13:57

Hej!
Jeg har overvejet at skulle igang med selv at lave glasperler - og har set dette startsæt: http://www.anlaglas.com/shop/index.php/ ... -saet.html
Er der nogen der har erfaringer med det??? Og når man nu køber en brænder, kan den så også bruges til lodning og smeltning???
Mvh Anne

Brugeravatar
Suz
Opal
Indlæg: 3106
Tilmeldt: mandag, 04. februar 2008 02:23
Geografisk sted: Århus

Re: Glasperler

Indlægaf Suz » mandag, 28. februar 2011 20:38

Det sæt har jeg købt.
Du kan se nogle eksempler på de perler jeg har lavet med sættet i denne streng viewtopic.php?f=4&t=9976&hilit=glasperler
Sættet er helt fint at starte op med. Jeg vil anbefale, at du køber en ekstra dåse gas med, da trykket falder, når dåsen afkøles under brug, og så er det rart at kunne skifte til en anden dåse, i stedet for at vente på at den afkølede får arbejdstemperatur igen.
Jeg er dog ikke helt tilfreds med de farver, der fremkommer - det har noget at gøre med den måde brænderen fungerer på (uden ilt og med begrænset tryk), og det er endnu ikke lykkedes for mig (trods rigtig mange forsøg med at arbejde forskellige steder i flammen), at finde ud af, om det overhovedet KAN lade sig gøre med den brænder og dåsegas, at få de samme farver som glasstængerne har - men det er nu alligevel sjovt at sidde med glasset. Fordelen med startsættet er, at det lige kan "smækkes op" på det nærmeste bord og ikke kræver en stationær arbejdsplads med store gasflasker, iltapparat og fastspændt brænder.
Jeg har lært rigtig meget ved at se vejledninger på YouTube, læse i bøger og siden været på et enkelt kursus, hvor vi kun brugte gas. Skal snart afsted på kursus igen - det griber om sig, så startsættet har muligvis en begrænset fremtid her, når jeg først har haft et par dage med "rigtige" brændere.
Du kan låne gode bøger på biblioteket - Making Glass Beads af Cindy Jenkins er rigtig god, og kan du finde The Complete Book of Glass Beadmaking af Kimberley Adams, er der også mange fif at hente i den.
Rigtig god fornøjelse med dit projekt. Du er meget velkommen til at spørge løs; selvom jeg stadig betragter mig som absolut begynder, kan jeg måske bidrage med lidt.

Jeg tror ikke, at du kan bruge brænderen til lodning, måske til smeltning, men har ikke selv afprøvet det, så det er et gæt.
Mvh
Suz


Tilbage til "Nybegynder sådan kommer du i gang"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster