Hvad betyder 585 og 750 i guldsmykker?

På guldsmykker fortæller tal som 585 og 750, hvor meget rent guld der er i legeringen:

• 333 = ca. 8 karat = 333 ‰ = 33,3 % guld
• 375 = ca. 9 karat = 375 ‰ = 37,5 % guld
• 416 = ca. 10 karat = 416 ‰ = 41,6 % guld
• 585 = 14 karat = 585 ‰ = 58,5 % guld
• 750 = 18 karat = 750 ‰ = 75,0 % guld
• 875 = ca. 21 karat = 875 ‰ = 87,5 % guld
• 900 = ca. 22 karat = 900 ‰ = 90,0 % guld
• 916 = ca. 22 karat = 916 ‰ = 91,6 % guld
• 999 = 24 karat = 999 ‰ = næsten 100 % rent guld

Promilletegnet ‰ betyder “dele pr. tusind”. Et 585 stempel betyder derfor, at 585 ud af 1.000 dele i metallet er rent guld, og resten er andre metaller som kobber, sølv eller lidt zink.

I hverdagen møder du oftest 333, 375, 585 og 750 på danske guldsmykker, mens 916 og 999 er mere almindelige på smykker fra lande, hvor man bruger meget høj karat til traditionelle smykker.

Karat-tallet er den “gamle” måde at sige det samme på. 24 karat er defineret som rent guld. 18 karat er 18 ud af 24 dele guld, altså 18/24 = 0,75 = 750 ‰. Hvis du vil dykke mere ned i forskellen på 14k og 18k i praksis, kan du læse videre i denne guide om 14k eller 18k.

Talstemplet kaldes også et holdighedsstempel eller lødighedsstempel, fordi det angiver guldets “lødighed” i promille. Det er kun én del af historien om dit smykke, men det er det første, du skal finde.

Sådan læser du et stempel på en ring, kæde eller et vedhæng

Det sværeste ved stempler er ofte at se dem. De er små, slidte og sidder på steder, hvor du normalt ikke kigger.

Start med at gøre det praktisk:

• Brug godt lys (vindueslys eller en lampe direkte på smykket)
• Hav eventuelt en lille lup eller brug mobilkamera med zoom
• Rengør hurtigt området med en tør, blød klud, så snavs ikke skjuler stemplet

Typiske steder, stemplerne sidder:

• Ringe: Indvendigt i ringskinnen, ofte midt bagpå eller tæt ved samlingen
• Kæder og armbånd: Ved låsen, på springringen, karabinhagen eller et lille “tag” (plade) tæt ved låsen
• Vedhæng: På bagsiden af vedhænget eller på øskenet (ringen, vedhænget hænger i)
• Øreringe: På stangen, låsen eller bagsiden af ørestikken/hoopen (kan kræve lup)

Når du har fundet stemplet, kan du aflæse det i tre trin:

1. Find tallet først
   Se efter et 3-cifret tal, typisk 333, 375, 585 eller 750. Det er holdighedsstemplet, der fortæller om guldindholdet.
2. Notér bogstaver eller symboler ved siden af
   Det kan være 2-3 bogstaver, et navn eller et lille logo. Det er oftest navnestemplet (mesterstemplet), som viser, hvem der står bag smykket.
3. Vurdér, om stemplerne ser sammenhængende ud
   Sidder tal og bogstaver pænt slaget, nogenlunde lige dybt og i samme stil? Eller ligner det noget, der er banket i på forskellige tidspunkter? Et rodet udtryk kan være et faresignal.

Hvis du vil være lidt ekstra systematisk, kan du bagefter sammenholde det, du har aflæst, med smykkets farve og vægt. For eksempel bør et 585-stemplet smykke ikke føles ekstremt let og blikagtigt. Den del går vi længere ind i under faldgruberne.

Jeg har skrevet mere om, hvordan du generelt bruger stempler som en del af dit kvalitetstjek i artiklen “585 i dit smykke: det tal kan fortælle meget, men ikke alt”.

Forskellen på holdighedsstempel, navnestempel og mesterstempel

Der er tre ord, der ofte flyder lidt sammen, når man taler om stempler i guldsmykker. Det hjælper at holde dem adskilt:

• Holdighedsstempel (lødighedsstempel/karatstempel)
  Det er tallet, fx 585 eller 750. Det angiver indholdet af ædelmetal i promille. 750 betyder 750 dele guld ud af 1.000.
• Navnestempel
  Det er bogstaverne eller symbolet, der fortæller, hvem der har fremstillet eller importeret varen. Det er et registreret mærke hos Ædelmetalkontrollen.
• Mesterstempel
  Bruges ofte som hverdagsord for navnestempel, især når det er en guldsmed, der har sit eget “mester”-mærke. Juridisk er det stadig et navnestempel.

I Danmark er udgangspunktet, at varer af ædle metaller, der fremstilles eller sælges erhvervsmæssigt, normalt skal have både holdighedsstempel (tallet) og navnestempel (bogstaver/symbol). De to stempler fortæller tilsammen, hvad smykket er lavet af, og hvem der står bag.

Du kan derfor se sådan på det, når du aflæser et smykke:

• Tal = materiale/finhed
• Bogstaver/logo = ansvarlig producent eller importør

Hvis du vil have en hurtig ordbog over de her begreber og flere beslægtede, kan du kigge i vores korte oversigt over smykke-udtryk i artiklen “Smykke-sprog uden stress”.

Hvad siger danske regler om stempler i guldsmykker?

Lovgivningen om ædelmetaller er ret teknisk, men der er nogle få hovedpointer, der er gode at kende som forbruger.

1. Minimum for at kaldes guld
Flere danske fagkilder angiver, at et smykke skal indeholde mindst 333 ‰ guld for at måtte markedsføres som guld i Danmark. 333 svarer cirka til 8 karat.

Samtidig peger andre kilder på, at 375 i praksis er den laveste standard, man ofte ser på nye danske guldvarer, mens 333 er mindre udbredt i moderne produktion. Der er altså forskel på det teoretiske minimum og den mest almindelige praksis i butikkerne.

2. Krav om stempling
Ifølge de gennemgåede branchereferencer gælder der som hovedregel i Danmark:

• Varer af ædle metaller, der fremstilles eller udbydes erhvervsmæssigt, skal have holdighedsstempel (fx 585)
• Og samtidig et navnestempel, registreret hos Ædelmetalkontrollen

Det er altså ikke nok, at der “bare” står 585. Der skal som udgangspunkt også være et særskilt navnestempel, hvis det er en vare omfattet af reglerne.

3. Undtagelser for små varer
Der er undtagelser for helt lette smykker. Researchen peger på følgende tommelfingerregler:

• Guldprodukter under ca. 1 gram er undtaget fra krav om stempling
• Sølvprodukter under ca. 3 gram er undtaget

Små, fine kæder, meget små ørestikker eller bittesmå vedhæng kan derfor være lovlige uden stempler, simpelthen fordi der ikke er fysisk plads, eller fordi de falder under vægtgrænsen.

4. 333 vs 375 – et lille data-spørgsmål
Nogle kilder fremhæver som sagt 333 som mindstekravet, mens andre beskriver 375 som den laveste “almindeligt anerkendte” standard i dansk praksis. Det kan du læse som:

• 333 = lovligt minimum i Danmark ifølge flere fagkilder
• 375 = det laveste, du typisk vil se hos mange moderne guldsmede og smykkebrands

Hvis du står med et ældre smykke mærket 333, er det altså ikke “falsk guld” af den grund. Men det vil typisk have en lidt mørkere, mere kobberpræget guldtone end 585 og 750.

Vil du generelt dykke mere ned i materialer, standarder og kvalitetstegn, kan du finde flere artikler samlet under kategorien “Materialer & kvalitet”.

Mesterstempler og navnestempler: sådan finder du af, hvem der står bag smykket

Navnestemplet er nøglen til at finde ud af, hvem der er ansvarlig for smykket. Det er især interessant, hvis du står med et arvestykke, et vintagefund eller et smykke købt brugt.

Hvordan ser et navnestempel ud?

• Ofte 2-3 bogstaver, fx “AB”, “JL” eller lignende
• Nogle gange et forkortet navn, fx “GEORG JENSEN” i ældre udgaver
• Det kan også være et stiliseret logo inden i en lille ramme

Alle registrerede navnestempler i Danmark efter 1893 er noteret hos Ædelmetalkontrollen, som fører et officielt register.

Sådan bruger du navnestempelregistret i praksis

1. Aflæs navnestemplet så tydeligt som muligt
   Brug mobilkamera med zoom eller lup. Tag gerne et skarpt foto og zoom ind, til du kan skelne bogstaverne.
2. Søg i navnestempelregistret
   Gå til Ædelmetalkontrollens offentlige register (via deres hjemmeside) og søg på bogstaverne, som du har aflæst. Nogle gange skal du prøve flere mulige kombinationer, hvis bogstaverne er slidte.
3. Sammenhold informationen
   Registret viser typisk, hvem stemplet tilhører (guldsmed, firma eller importør) og fra hvilken periode det har været registreret. Det kan give dig både alder, oprindelse og en idé om kvalitet.

I mange sammenhænge vil man kalde det samme stempel for et “mesterstempel”, især hvis det er en navngiven guldsmed. Men teknisk set er det navnestemplet, der er den juridiske betegnelse.

Hvis du er til vintage og arvestykker, har jeg samlet flere konkrete råd til at læse ældre stempler og vurdere kvalitet i artiklen “Vintage uden mavepustere”.

Hvad er importmærker og konventionsstempler?

Ikke alle guldsmykker på det danske marked er lavet i Danmark. Mange er importeret, og så kan stemplet se lidt anderledes ud.

Importmærker og udenlandske markeringer

• Du kan møde stempler som “ITALY 750”, “585” sammen med et udenlandsk logo eller bogstaver, eller landespecifikke symboler.
• Her angiver tallet stadig guldindholdet, men bogstaver/logo kan være producentens eller et udenlandsk kontrolmærke.
• Der behøver i de tilfælde ikke nødvendigvis stå et dansk navnestempel ved siden af, afhængigt af hvordan varen er importeret og kontrolleret.

Konventionsstempler

Nogle udenlandske smykker bærer såkaldte konventionsstempler. Det betyder, at varen er kontrolleret i et land, der er tilsluttet den internationale konvention om kontrol og stempling af varer af ædle metaller.

I praksis:

• Et konventionsstempel består typisk af et symbol (ofte en skematisk vægt eller lignende) sammen med tallet for holdigheden
• Det fungerer som en slags fælles “garanti”, så varen frit kan handle mellem de lande, der har tilsluttet sig konventionen
• Når et konventionsstempel er korrekt påført, er det ikke nødvendigt at slå et dansk kontrolstempel oveni

Konventionsstempler er især relevante, hvis du køber smykker i udlandet eller hos internationale webshops. De fortæller, at en officiel instans i et andet konventionsland har testet og godkendt metallet.

Det betyder til gengæld også, at du ikke altid kan forvente et velkendt dansk navnestempel, selv om varen er i orden. Her er det ekstra vigtigt at kombinere stempelviden med et generelt kvalitetstjek, som vi også er inde på i artiklen “Den rolige online-test: sådan ser du, om prisen matcher kvaliteten”.

Typiske faldgruber, når du tolker guldstempler

Stempler er en vigtig brik i puslespillet, men de kan også misforstås. Her er nogle klassiske scenarier, jeg ofte ser.

1. Gyldent smykke stemplet 925
Hvis et smykke ser gyldent ud, men er stemplet 925, er det typisk sølv med guldbelægning (forgyldt sølv), ikke massivt guld. 925 er holdighedsstempel for sterlingsølv.

Det er helt legitimt, så længe det markedsføres som forgyldt sølv og ikke som guld. Men det forklarer, hvorfor prisen og holdbarheden ikke matcher et massivt guldsmykke. Jeg går mere i dybden med 925-stemplet og dets begrænsninger i artiklen “925 på smykket: her er grunden til, at stemplet ikke altid kan stå alene”.

2. Ord som “forgyldt”, “gold plated” eller “GP”
Står der “forgyldt”, “gold plated”, “gold filled”, “GP” eller lignende, er der tale om en belægning oven på et andet metal (ofte sølv eller messing), ikke massivt guld hele vejen igennem. Her vil holdighedstallet, hvis det er til stede, typisk referere til basismetallet, ikke belægningen.

3. Smykker uden stempler
Et smykke uden stempler er ikke automatisk falsk, men:

• Det giver dig langt færre sikre oplysninger
• Det kan være et tegn på, at det er for let til at skulle stemples (under vægtgrænsen)
• Eller at det er købt uden om de kanaler, hvor der normalt kontrolleres for stempling

Ved brugtkøb og onlinekøb bør et helt ustemplet “guldsmykke” altid få dine antenner op.

4. Udenlandske eller uklare stempler
Eksotiske symboler, bogstavkombinationer du ikke kan slå op, eller stempler der ser meget uensartede ud kan være tegn på:

• Et ægte udenlandsk smykke med lokale kontrolmærker
• Eller et smykke, hvor nogen har forsøgt at efterligne stempler uden at kende reglerne

5. Stempel = indicium, ikke 100 % bevis
Selv et “korrekt” stempel kan i teorien forfalskes. Derfor skal du altid sammenholde:

• Stemplet (tal + bogstaver)
• Smykkets vægt, følelse og farve
• Oplysninger fra sælger eller certifikat

Hvis billedet ikke hænger sammen, er det bedre at gå et skridt tilbage. I artiklen “Hvordan du stopper guld-look skuffelser, før de sker” samler jeg flere tegn på, at noget ikke stemmer.

Hvad gør du, hvis du er i tvivl om stemplet?

Hvis du står med et smykke, hvor stemplet ikke giver ro i maven, kan du bruge denne rækkefølge.

1. Aflæs stemplet ordentligt
   Brug lys, lup eller mobilkamera. Notér både tal (fx 585) og bogstaver/symboler så præcist som muligt.
2. Tjek navnestemplet
   Prøv at slå bogstaverne/logoet op i Ædelmetalkontrollens navnestempelregister. Finder du et match, er det et godt tegn.
3. Sammenhold med beskrivelsen
   Matcher stemplerne det, sælger har skrevet? Hvis der står “18 karat guld”, men stemplet siger 585 (14 karat), er der noget galt.
4. Se på helheden
   Føles smykket tungt nok? Ser farven ud til at passe til den karat, du forventer? Er finish og detaljer på niveau med, hvad du ellers ser i samme prisklasse?
5. Få en fagperson til at vurdere det
   Hvis du stadig er i tvivl, så gå til en guldsmed eller anden fagperson. Mange laver en hurtig vurdering uden beregning, mens en skriftlig vurdering til fx forsikring typisk koster et mindre beløb. Priserne varierer, og researchen peger kun på omtrentlige niveauer, så spørg på forhånd.

Det kan være fristende selv at syreteste eller file i metallet derhjemme. Det frarådes generelt, fordi:

• Det kan skade overfladen synligt
• Resultaterne kan være usikre uden erfaring og det rigtige udstyr

Brug i stedet din sunde skepsis, de officielle registre, og en fagpersons øjne, når der er noget på spil. Og hvis du køber online, kan du kombinere stempelviden med de tjekpunkter, jeg gennemgår i artiklen “Brugtfund uden mavepustere” og kategorien “Kvalitetstjek før køb”.